På vej tilbage gik vi ad Nathan Road og var inde i en enkelt elektronikbutik, eller to.. Far fandt et godt og billigt kamera som han købte, samt et ekstra batteri (og et ekstra til mit kamera :)) Vi fik hele dagen til at gå med det. Omkring kl 18 kom vi tilbage til deres hotel. Efter at have slappet lidt af gik vi ned på Salisbury Road for at spise aftensmad. Fra Salisbury Road er der nemlig udsigt til Victoria Harbour. Vi gik ind på Red Stone og sad ovenpå med en rigitg flot udsigt til Victoria Harbour. Det var noget rigtig godt mad vi fik, steak og nogle gode kartofler,mums, noget man savner når man får ris og et eller andet for det meste...

Efter at have nydt maden og udsigten fulgte mor og far mig hjem. Jeg nåede lige at brænde en cd til dem med alle billederne fra mens de havde været her så de kunne få den med hjem... Den fik jeg givet dem og fik sagt farvel til dem...
Oppe igen skulle jeg have pakket til weekenden, for fredag rejser jeg til Guilin i Kina.. Kom vist for sent i seng fordi jeg gav mig til alt muligt andet end at pakke...
No comments:
Post a Comment