Thursday, September 14, 2006

Torsdag den 14. september

Hmmm, havde regnet med at skulle sove længe, men blev vækket kl 11 fordi vores aircondition skulle skiftes så var nødt til at stå op!

Efter at havde tjekke mails og alt muligt andet dims, gik Linda og jeg ud for at finde lidt frokost og handle lidt ind i Welcome. Welcome er et supermarked som ligger 300 m fra hvor vi bor. Det stod ned i stænger hele tiden og der var amber regnadvarsel, det er når det regner mere end 30 mm i timen. Er ved at være lidt træt af det regn, skal slæbe på en paraply hele tiden, mine fødder bliver våde og mine sandaler siger "svup svup" det er lidt sur røv!!!

Nå men jeg kom da nogenlunde tør tilbage igen. Og så fik jeg mig en lur på et par timer, det var skønt :-)

Da jeg stod op gik jeg med Kaitlin ned for at finde noget kinesisk medicin som skulle hjælpe mod alt muligt. Det var en slags te der var lavet de solgte så den drak hun mod hendes dårlige hals, er ret spændt på at se om det duer i morgen....

Inden jeg skulle i skole spise jeg lidt kartofelmos med crutoner og ristede løg, det var ok, lidt kedeligt men fint...

Mens vi havde forlæsning, omkring kl 20, oplevede vi noget meget meget underligt. Pludselig føltes det som om der kørte en stor lastbil under os og gulvet rystede i et par sekunder. Linda og jeg kiggede meget forundret på hinanden, men ingen andre så ud som om de opdagede noget, så vi tænkte måske dette sker tit og der er en vej herneden under.... Men vi tænkte begge mon dette nu var et jordskælv og hvad var det nu man gjorde i tilfælde af et jordskælv.

Da vi kom hjem fra skole snakkede vi med Kaitling og hun havde også mærket noget der føltes sådan, så hun spurgte en piger der hedder Bianca der er fra Hong Kong om det havde været jordskælv, og rigtig nok, kl 19.53 (Hong Kong tid) havde der været et jordskælv som var 3,5 på Richter skalaen!!!! Hvis I vil læse mere om jordskælvet på dette link: Bare vælg den pressrelease fra kl 22.08 den 14.09.2006

Så man må sige jeg oplever lidt af hvert, typhon advarsler, thunder storms, karftig regn og jordskælv.... Men det er nu ret spændende :-)

Ellers har jeg ikke lavet så meget her til aften, tullet rundt med Katilin og Linda. Vi var i K-cirkle (en butik a la 7-11) og hente is, mums det var godt. Og nu tror jeg bare at jeg snart skal i seng...

Forresten bare lige for at berolige jer lidt (mor :-)) Så bliver vejret altså bedre hernede om en måndes tid. For der vil luftfugtigheden falde og der vil være meget mere solskin. Lige nu er det jo faktisk regntid og typhon sæson, så alt dette jeg oplever er jo ikke unormalt (jo måske lige jordskælvet) Men må sige jeg glæder mig til det bedre vejr og noget solskin :-)

Onsdag den 13. september

Vågnede i løbet af natten fordi det stormede og regnede rigtig kraftigt udefor. Så det første jeg gjorde da jeg stod op ved 10 tiden var at tjekke Hong Kong Observatory's hjemmeside for at se om typhon advarslen var blevet forhøjet til 3, og det var den :-) Men ikke nok med den så var der rød advarselssignal for kraftig regn, det betyder at det regner mere end 50 mm i timen og at det forventes at fortsætte. Som om det ikke var nok var der advarsel om thunderstorm også. Så det var et rigtig vildt vejr udenfor.

I løbet af formiddagen blev det dog bedre, det regnede ikke så kraftigt mere og tordenvejret var næsten holdt op. Så Linda, Kaitlin, Sun Mee og jeg gik over på PolyU for at møde med Dick og spise frokost. Da jeg kom tilbage igen havde de aflyst typhon advarslerne og regnadvarslerne, ØV, havde ellers håbet på en lille typhon, men det må vente til en anden gang :-)

Hen af eftermiddagen var der kun regnevejr tilbage, ikke så spændende....

Ellers lavede jeg ikke så meget spændende. Tog i byen i Wan Chai med Sun Mee og en masse andre. det var jo ladies night, så "free drinks" :-)

Tuesday, September 12, 2006

Tirsdag den 12. september

Stod op ved 10.30 tiden, fik tjekket mine mails og læst det sidste jeg manglede til forlæsningen her til aften. Ved 12 tiden mødtes jeg med Linda og vi gik over på PolyU for at købe de sidste 2 bøger og få printet noter til forlæsningen og den en sides problem outline jeg skulle skrive. Derefter fik vi lidt frokost.

Da jeg kom hjem så jeg at der var kommet typhon advarsel 1, det betyder ikke så meget for det er den mindste advarsel og betyder bare at der er en typhon i 800 kms afstand af Hong Kong. Men denne typhon er her til aften 280 km fra Hong Kong, så den er kommet tættere i løbet af dagen. Men dens bane lige nu ser ikke ud til at ramme Hong Kong. Hvis I er interessert kan I se lidt mere om den på dette link: http://www.hko.gov.hk/wxinfo/currwx/tc_pos.htm

De forventer at højne advarslen til 3 i morgen, men nu får vi se, skal nok holde jer opdateret. Måske jeg lige skal nævne at der er 5 advarsler, 1,3,8,9 og 10. Når det bliver en 8 er forlæsningerne aflyst og ved 9 skal man blive indenfor. Men det kan I læse meget mere om her: http://www.hko.gov.hk/informtc/tcsignal.htm#tc1

Tilbage til min dag :-) Efter at læst en masse om dette typhon noget, fik jeg lidt mad inden jeg tog til forlæsning i Organizational Behavior. Da jeg kom hjem var det blæst en del op, så man kan godt mærke noget er på vej, faktisk var der ret koldt i dag også kun 22 grader...

Her til aften har jeg bare siddet inde ved Kaitlin og sludret og er på vej tidligt i seng (det vil sige før kl 1)

Monday, September 11, 2006

Mandag den 11. september

Vågnede kl 10 ved at Rose's vækkeur blev ved med at ringe i 5 min inden hun gad stå op og slukke det, så jeg kunne selvfølgelig ikke sove igen, nu var jeg vågen... Så stod op og gik i bad. Hun lagde sig bare til at sove igen og først 45 minutter senere stod hun op. Nå men jeg gav mig til at opdatere min blog, havde ikke fået skrevet siden torsdag, så var ret langt bagud.. Men fik da det meste af formiddagen til at gå med det.

Da kl. blev 13 mødtes jeg med Linda for at finde lidt frokost. Vi gik over til et område der hedder Whampoa, det ligger kun 5 minutteres gang herfra og der er masser af butikker og resturanter. Det smarte ved resturanterne hernede er at de altid har en speciel frokost menu, her får man ofte en suppe til forret og så en hovedret. Dette koster som regel ca 50 HK$ og så har man fået et varmt måltid den dag :-) Efter vi havde spist tullede vi lidt rundt og kiggede. Jeg fik købt et par mapper til min noter fra diverse fag og en hulmaskine. Så nu er jeg næsten helt skoleklar - mangler bare lige de sidste to bøger...

Eftermiddagen brugte jeg på at læse til Organizational Behaviour (mangler stadig noget så skal læse hele dagen i morgen også) og fik beskrevet et organisatiorsk problem som jeg skal aflevere i morgen... Så var faktisk ret produktiv :-)

Aftensmaden fik jeg i Metropolis' foodcourt sammen med Julia, Sun Mee og Kaitlin, det er altid et godt og billigt alternativ til kun 26 HK$ for en masse mad som man ikke kan spise det hele af...

Da vi kom tilbage gik vi ned i commen room for at se lidt tv og en film, så nu er klokken 01 og jeg er på vej i seng. Men tænkte lige at jeg hellere måtte få skrevet dette først, så er jeg ikke bagud længere..... :-)

Søndag den 10. september

Sov lidt længe i dag, til kl 11. Og tullede lidt rundt, gik i bad og tjekkede nyheder fra Danmark over internettet. Julia skrev til mig ved 12 tiden om jeg ville med til Ladies Market i Mong Kok ved 15 tiden. Og det ville jeg da godt, da jeg ikke rigtig havde andre planer. Da Sun Mee og Kaitlin vågnede ved 13 tiden spurgte jeg om de ville med og det ville de. Min roommate Rose kom først hjem kl 3 i nat, så hun sov næsten helt indtil jeg gik kl 15.

Vi tog KCR toget til Mong Kok og gik ned til markedet. Da det er søndag var det enormt mange mennesker på gaden. Måske også fordi der kun var 25 grader, så det var til at holde ud - faktisk lidt køligt... Hernede sælger de rigtig mange kopitasker, men de gode kopier sælger de ikke på markedet, dem sælger de på deres "kontor" som er et rum de har i en nærliggende bygning. Indtil nu har vi ikke rigtig turet at gå med dem, men i dag tog vi chancen og gik med. Det var nogle rigtig søde damer der var der, så det var ikke så slemt, men vi blev ført op af en lille skummel trappe og igennem to låse iden vi kom til rummet, som bare var proppet med tasker, punge og urer. Der var ikke rigtig noget vi havde lyst til at købe så vi gik igen. Nu var vi jo blevet lidt modige, så den næste gang vi så noget vi godt kunne lide gik vi med en anden dame op. Denne gang havde de nogle rigtig fine punge, blandt andet en rød Hermes pung jeg har kigget lidt på. Så den ville jeg gerne have - den er i rigitg læder og en rigtig god kopi. Hendes pris var 280 HK$ men det vill jeg ikke betale, men fik presset hende ned i 160 HK$, så den købte jeg :-)

Alt den tid vi har været her har Julia snakket om en bestemt taske hun gerne ville have, så da hun pludselig så de havde den et sted gik vi med til at følge med dem. Måske jeg lige skal nævne at måden man ser om de har det man gerne vil have er ved at kigge på deres plakater hvor der hænger billeder af de tasker de sælger fra deres "kontorer". Vi fulgte så med denne fyr, et par 100 meter hen af markedet og ind i en bygning. Tog elevatoren op på 8. sal og ventede mens døren blev åbnet. Dette "kontor" var lidt størrer end de andre og havde nogle enormt gode kopi tasker og de havde hendes taske. Både Julia og Kaitlin fandt tasker de gerne ville have, så de tjekkede dem igennem for fejl og ridser. Der blev hentet to nye til dem, så de kunne få helt nye. Alt det her tog ret så lang tid, men når de skulle betale omkring 1000 HK$ for hver skulle det selvfølgelig være i orden. Julia fik købt hendes til 950 HK$ og mens Kaitlin var ved at presse ham i pris på hendes sagde han enten køber du den til 920 HK$ nu ellers køber du den ikke for vi skal lukke butikken nu, da politiet er på vej igennem markedet. Lidt chokkede var vi, så hun betalte de 920 HK$ og så smuttede vi ud af døren og ventede på elevtoren. Døren blev smækket og bag efter os og bagefter høret vi tre hurtige klap klap klap. Døren åbnede og ud kom de tre mænd med hver deres kuffert med urer løbende ud af døren og ned af trappen. Jeg blev da pludeslig ret nervøs og da elevatoren var ved at gå op tænkte jeg bare nu det ikke er politiet, det var det heldigvis ikke....

Da vi kom ned igen besluttede vi os for at tage hjem, vi havde vist haft spænding nok for en dag... Mens vi gik igennnem markedet igen så vi at alle de steder de havde solgt de gode kopitasker nu var lukkede. Ret uhyggeligt....

Vi tog KCR toget hjem igen og spise lidt aftemsmad i Metropolis' foodcourt hvor der er en masse forskellige resturanter og så køber man hvor man har lyst og sidder sammen med dem man kom med...

Da vi kom hjem, satte vi os ind på Kaitlin og Sun Mee's værelse og snakkede i et par timer og derefter gik vi ned i commenroomet og så lidt tv, de viste Ringenes Herre 3, så vi fik lige den sidste time med :-)

Lørdag den 9. september

Lørdag morgen stod jeg op kl 06.15 fordi vi kl 07.00 skulle mødes på ground floor og tage bussen til havnen og derfra færgen til Lamma Island. Lamma Island er den tredje største ø, her bor ca 5000 fiskere, landmænd og udlændinge. Øen har ikke rigtige veje, så alt forgår på cykel eller en lille traktot a la en havetraktor med lad på.

Da vi ankom blev vi hentet af Dick og Bianca. Der var en større flok, både kinesere og exchange students som var taget derud fredag aften for at feste og gå i byen. Men vi andre ventede til lørdag morgen, primært fordi nogle af os havde timer til 21.30 og andre fordi de ikke havde lyst. Lejligheden de havde lejet var ikke ret stor tre soveværelser, så de som var der sov 3 eller 4 i en seng....

Dick og Bianca tog os med op i lejligheden, men alle sov endnu, så vi besluttede os for at gå til stranden. 15 min derfra lå en rigtig lækker strand, dog var der overskyet og nogle lave skyer, men vi ville gerne bade og vidste ikke rigtig hvad vi ellers skulle give os til...



Da vi havde været der en time kom de andre fra lejligheden, de skulle også bade lidt så der gik vel 2 timer inden vi var klar til at gå. Vi skulle ind til den lille by og få lidt frokost. Ligesom vi var på vej til at gå begynde det at småregne, først så lidt at vi ikke behøvede at åbne paraplyerne, men det blev til mere og mere. Til sidst regnede det så meget som det gjorde i august måned da vi havde skybrud i Aalborg. Vi søgte ly ved en lille intermistisk resturant med kun en pressing over. Da vi havde ståed der i 30 min og det blev ved med at regne som et skybrud, begyndte der at komme nogle kæmpe buler i taget, så den gamle mand der ejede det gik rundt med en stor pind og førte vandet ud til kanten så det kunne falde ned, det kom en kæmpe bunke vand hver gang. Stierne vi havde gået på var nu bare som små åer hvor vandet susede ned af. Lidt sjov skulle vi have mens vi stod der og gloede så vi tog nogle billeder af regnvejret.





Kaitlin og jeg i regnvejret.



Julia, Kaitlin og Dick i ly under resturantens pressening.

Efter en times tid gad vi ikke helt stå der længere, så vi gik videre mod byen, det regnede stadig, men ikke så kraftigt mere. De stier/veje vi gik på var oversvømmede, nogle steder 2 cm vand andre 15 cm vand, så mine sandaler blev plask våde...

Vi gik ned til havnen for at spise på en resturant der hed waterfront, fordi de lå helt ud til vandet med en virkelig god udsigt - måske den havde været bedre hvis ikke det havde regnet så meget man næsten ikke kunne se den. Da de jo herned er vant til der altid er godt vejr var det en åben resturant, så der var ingen vinduer - det var gennemsigtig presenning (som ikke sad fast i kanterne) og taget var sådan en man ruller ud (kan ikke lige huske hvad den hedder) Så vi sad faktisk ikke rigtig i tørvejr, der druppede lidt ned på os og når det blæste fløj presseningen for vinduerne til siden og det regnede ind... Men det var virklig sjovt, vi grinede det meste af frokosten fordi det var så komisk.... Men maden var virkelig god, vi bestilet nogle forskellige retter som vi så tog lidt af hver, så alle smagte det hele. Vi fik: oksehale suppe (det smagte virkelig helt fantastisk) karrysuppe med oksekød og karrysuppe med hønsekød, stegt kylling med grønsager og fisk med lemonsmørsovs. Mums det var rigtig godt...

Efter vi havde spist var kl blevet 15 og vi tog færgen hjem...

På vej hjem besluttede Kaitlin, Sun Mee og jeg os for at vi ville have os lidt lækkert at spise til aften. Så da vi kom hjem besluttede vi os for at gå ned til havnen og spise på en meksikansk resturant vi have set. Desværre meldte Sun Mee fra lige som vi skulle til at gå, så det blev kun Kaitlin og jeg. Vi fik maragritas at drikke, jeg fik jordbær og Kaitling fik peach.



At spise fik jeg fajitas med oksekød. Hernede server de dem ikke lavet - men servere alle tingene og så putter man det i man gerne vil have, meget smart :-)



Da vi var færdige med at spise tullede vi lige så stille hjemad, men så gik vi forbi en biograf, det kunne da være lidt sjovt at tage i biografen. Så vi gik ind og købte to billeder til Click en ny film med Adam Sandler, og den var bare rigtig sjov! Så den skal I tage ind og se når den kommer i Danmark.

Nå men da vi kom hjem sad Sun Mee i commenroom med et par andre, så der satte vi os også. Jeg blev der til kl ca 2 indtil jeg gik op i seng, var ret træt efter at have stået op kl 06.15.

Fredag den 8. september

Startede dagen med at få opdateret min blog, for jeg havde ikke skrevet noget i mange dage, ups....

Det tog faktisk det meste af formiddagen. Så da det blev tid til frokost gik Linda og jeg over i Metropolis for at ville finde noget. Der var ikke rigtig noget vi gad, så vi gik over på togstationen og gik på McDonalds :-) Altid billigt og man ved hvad man får, det gør man ikke altid andre steder. det er nemlig ikke sikkert de forstår hvad man siger, så det er altid lidt af et eventyr.....

Mens vi spiste blev vi enige om at lave et eller andet, for vi gad ikke tilbage og læse :-) Så vi hoppede på KCR toget til East Tsim Sha Tsui. Derfra gik vi over til Harbour City som er et af de største shoppingcentre i Hong Kong. Her tullede vi lidt rundt og kiggede på make-up for der var en kæmpe afdeling med det :-) Jeg kiggede lidt på parfume for om morgnen havde jeg tabt min og der kan ikke komme noget ud af den, så var lidt nødt til at finde en ny. Det gjorde jeg også, fandt en rigtig god en, som heldigvis for mig var på promotion (det siger de altid - men tror bare det betyder udsalg :-)) Så den kostede kun 320 HK$ for 100 ml, billig billig og så fik jeg en masse prøver med....

Nå men vi tog KCR toget tilbage igen ved 16 tiden så vi kunne nå at få lidt mad inden vi skulle i skole. Min fantastiske aftensmad var nudler, sådan nogle tørrede nogen hvor man hælder kogende vand i skålen, lukker låget, venter 5 min og spiser :-) Kedeligt, men nemt og billigt.....

I skole havde vi igen en spændende forlæsning om International Management. Han brugte den første time på at snakke om et produkt til vin som skal lanceres. Og vi skulle komme med forslag til hvor og hvilke kultur barriere det kunne være. Så det var rigtig fedt. Desuden lovede han at næste fredag ville han medbringe et par flasker vin så vi kunne prøve....

Da jeg kom hjem var jeg lidt sulten igen, så købe fried nudles med soya og grønsager som jeg tog med op - de kostede den vilde pris af 7 HK$ :-) De andre sad i fællesrummet og skulle se en film, så jeg smuttede ned til dem og så lidt film. Men gik i seng ved 24 tiden, da jeg skulle op kl 06.15 lørdag morgen.....