Stod op kl alt for tidligt 7. Skulle møde kl 8 på ground floor for at tage på Eco-trip med PolyU.
Vi blev hentet af HKtraveler.com som skulle afholde turen. Først kørte vi til Ma Liu Shui færgeleje hvor vi skulle ud på en båd der ville sejle os over til de to øer vi skulle besøge. På vej mod den første ø, Port Island, sejlede vi forbi nogle af de første sten i Hong Kong og en stenformation de kalder " Hand of the ghost" da det ligner en skelet knytnæve.
Derefter sejlede vi til en lille ubeboet ø, kaldet Port Island. Her vandrede vi op på toppen og nød den fantasiske udsigt inden vi sejlede videre.
Næste ø var Grass Island. Her startede vi med at spise vores medbragte frokost, brød og dåseleverpostej som jeg havde fundet i Park n Shop :-) Og mums det var godt.... Derefter gik vi en kort tur rundt på øen.
Bagefter sejlede vi tilbage til Ma Liu Shui færgeleje hvor bussen ventede til at køre os hjem til PolyU. Det var en rigtig god tur, men mange flotte naturoplevelser, lidt svært at forklare, så det er nemmere at se billederne af det :-)
Da vi kom hjem tog jeg et bad og bagefter gik vi ud og spise. Nu er jeg ved at vaske tøj og opdatere denne blog. Om lidt skal jeg ned og hente mit tøj i tørretumblerne, og så i seng, for er godtnok træt i dag :-)
Sunday, October 15, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment